Pankløften

I Pankløften sidder den bukkebenede gud og spiller på sin fløjte. Han har en fanfare til alle årets tider, til sorg og glæde, til dag og nat. Mørke og lys gemmer han i sin fløjte, Klagetoner ejer han, skærende dissonanser som fra vilde dyr i brunst. Pankløften ejer al naturens mystik, denne stilhed, dette øde, blomster uden duft, bregner, der som grønne øgler kravler over de vindhærgede skrænter. Storladen, gådefuld og forfalden ligger Plankløften.
Den har en længde på ca. 300 meteer og er landskabeligt set ejendommelig med sin bevoksning af gammel løvskov både af eg og bøg, ved siden af, at der i nyere tid langs kløften i syd er anlagt en bekvem skovvej med udhugster ind i en beplantning af graner. Århundreders vedvarende erosion af vand og vind, nedbør og frost førte til dannelsen af den nye kongevej over Østerbækken.