Retur til kort h-hh.dk Hustomter Fortidsminder Mindeskrift

Horsens Hammer Hjemstavnsforening

Fortidsminde nr. 24
Tvillingehøjegruppen.

En Gruppe bestående af 8 mindesmærker, der alle ligger nord og øst for Korsdalen hovedsagelig på det fredede terrain og langs rygningen af det højdedrag, der danner afslutningen af hovedvandskellet i sydøst.
Det er — muligt på een nær — alle Rundhøje, jævnt velbevarede, på et par stykker nær endog i særdeles god stand, alle fredlyste under Nationalmuseet, således nr. 21, beliggende på matr. nr. 4 g h af Øster og Vester Kinderups ejerlav i Horsens Sogn, af ejeren godsejer Harald Branth den 28. oktober 1904, 5 andre, alle på matr. nr. 1 a og c af Attrup jorder, af gårdejer Lars Chr. Larsen den 26. maj 1899.
I landskabelig henseende ligger Tvillinghøjegruppen stærkt fremtrædende, nr. 21, 22 og 25 danner tilsammen en række, der øjnes som et vartegn langt ude fra det åbne land i øst.

24. Sydlige Korsdalshøj.
På det nærmeste et par hundrede fod i syd-sydøst fra den nordlige høj ligger den sydlige Korsdalshøj, en rund, regelmæssig formet kuppel, men med en dyb og omfattende afgravning fra syd midt ind i højen.
Mindet er som det foregående skjult af tæt bevoksning, dog her mere i form af ung trævækst, spinkle Bøgestammer, der lig en Offerlund hvælver sig ind over mindet.
Omkreds ca. 65 skridt.
I en lysning i bevoksningen i syd står udenfor høj og bøgelund en nedrammet træpæl, antagelig den gamle fredningspæl.

Link til Korsdalshøjen på Fund og fortidsminder.

Se placering af de 8 høje i Tvillinghøjegruppen på Google Maps, hvor du også kan se GPS-koordinaterne.

Kilde;
Niels Hedin's Hammer Bakker bog fra 1931