63. Kikkenborg.
I Hammer Bakker afslutter Kikkenborgs historie med, at Sagfører A. Olesen i året 1902 af den sidste ejer og beboer af stedet, Hejle Hejlesen, tilkøber sig gårdens bygninger til nedrivning og således, at den nærmest herom liggende jord, Vodskov Tingmark, medfølger og indgår i avlsbruget Skovgård under Møgelbjerg.
Gården opstår da senere som Ny Kikkenborg nede ved Kæret vest for Langbrokro på nogle parceller her, som ikke medfulgte i købet; men tilbage står oppe i Hammer Bakker tomten af gamle Kikkenborg, den glemte have med sin bevoksning, en af de største og smukkeste tomter i Hammer Bakker.
Til Kikkenborgtomten fører der to veje. Den ældste, den man på gården oprindelig udhulede sig i jordsmonnet og ned gennem tiderne betjente sig af, slutter sig til alfarvejen og indgår følgelig i den gamle Kongevejs dybe spor i bakken.
Halvvejs oppe udløser sporet sig, drejer mod øst, gennembryder diget og nåletræsplantningen og falder vest fra ind på den gamle gårdsplads.
Den anden og yngre vej, der ikke er afsat på Målebordet af 1885, rimeligvis fordi den dengang endnu ikke eksisterede, ligger østligere, øst for Kikkenborg Høj og stikker ud fra gamle Sæbyvej følgende bakkernes fod nordpå til Dobbeltlangdyssen.
En svulmende frodighed kommer os i møde fra Kikkenborgtomten på denne vej.
Forrest en lund af unge Bævreaspe, vist alle børn af hint gamle hårde modertræ, der nu med en tilknappet mine stiller sig i baggrunden og lader flokken med deres grønne løv ene om at tilvinke den fremmede et velkommen.
En Røn med stor smuk krone, rækker af kraftige Ribsbuske, der i den tunge augustsol tindrer med klare rubinrøde bær.
Bonderoser, de gamle havers pryd, bedstemoders gamle hvide rose, farven fra hendes hår, duften fra hendes dragkiste, vor barndom om igen, en fjern tid lyslevende i Kikkenborg Have.
Satte mon ikke han, Christen Nielsen, den gamle skovfoged på Kikkenborg hin sjældne rosenstok ved husets gavl?
Mere information om Kikkenborg.
Link til Kikkenborg på Fund og fortidsminder.