65. Jep' og Niels Larsen.
Hinsides Østerbækken øjner man fra Brødlandshede i vest på den modsatte skråning en enlig vejrslagen Hyld.
Intet andet træ herhjemme bærer så mærkbar en vækst til skue, så typisk en streg som hylden, hvor den står ene i marken tugtet af alle vinde.
Den er som et hemmeligt tegn, gammel visdom gemt heri, som et tema fra hyrdens skalmeje.
Ved hylden hinsides Østerbækken ligger tomten f et hus, murbrokker smuldrer i græsset, haven breder sig, den glemte have, hvor ingen mere vandrer.
Her gik Jep', siden Niels Larsen. - Tænkte mon Niels Larsen på sin Hyld, dengang han gik fra huset i Østerbækdalen og fra sin have og lod træet skøtte sig selv.
Og Jep', gammel og mulden, husker han mon sin Hyld, dens grønne løv, fuglefløjtet heri, der hvor han ligger på Hammer Kirkegård med jord på sit ansigt.