67-68. Kuskkonen og Sandkonen.
Næppe nogetsteds i Hammer Bakker træder en hustomt så overraskende frem i landskabet som Kuskkonens i Nørredal - det skulde da være Sandkonens på bakkeknolden lidt i nordøst.
Men som Kuskkonens Have er fuld af eventyr og blå Libellers dans, er Sandkonens Have streng og redelig, gold og uden ynde.
Det er, som om de to gamle kvinder, Kuskkonen og Sandkonen, har lagt af deres væsens forskelligartethed i deres glemte have, Kuskkonen ud af sit hjertes overflod givende alt, en frodig skikkelse med et frodigt sind, Sandkonen knap og tilmålt, øvet i armod under en ubønhørlig Lov.
Kuskkonens Have ligger lavt i dalen, Sandkonens oven over.
En tid lang var stedet her skovløst, lynggroet, åben for den evige vestvind - nu strækker der sig dybe Nåletræsplantninger til alle sider, dele af Møgelbjerg plantage.
En vej leder ned gennem Nørredal, den kommer øst fra, ovre fra Kirkevejen, fra Porten, en stille og øde vej, det skarpe sand gustent og goldt i Brinkern under en stribe af muld, Bjergfyr ved Bjergfyr i endeløse rader - en øde fylde.
Så krummer vejen, en lysning, en åben hedemose med mange vilde blomster.
Her stilles vi ansigt til ansigt med Kuskkonens Have.
Store Popler hegner stedet, høje lysløvede Aske skyder sig ind herunder, Røn, Bævreasp, Frugttræer, Frugtbuske og imod brinken i nord knudrede Ege fra for mange generationer siden.
Skyggen helt nede gemmer gamle bondeblomster, nu dannende et vildnis, hvor havesangeren bygger rede - Venusvogn, Aniskål, Humle, Pastinak; under Egene et tæppe af matgrøn engelsød, tandede blade, der spiller som dragetunger i de svage vindpust.
I nord stiger bakken. En fodsti, der kommer nede fra Møgelbjerg, fører opad bag Kuskkonens Have, Nåletræer og goldt sand også her. Denne fodsti støder etsteds inde i plantagen til et hjulspor, et minde fra gammel tid, fra før der var træer, da knirkende studevogne asede sig vejløse om mellem brinkerne. - En vejstump stikker brat i syd, bliver borte, før den vel har taget fat, taber sig under et forhæng af mørke, tungt susende graner.
En åben firkantet plads, snæver og uhjemlig, rester af et havedige, en enlig Hyld lav og vantreven, helt udgåede frugtbuske som blegede Benrade i granernes mørke, Stikkelsbærris med døde blade - Sandkonens Have.