69. Grejs i Skovfogedhuset.
Grejs i Skovfogedhuset er forlængst død, hans plageånder også, der vilde liste sig til at nappe et Bøgetræ hist og et Egetræ her, når lejligheden var der.
Den ene efter den anden er død, endog huset, hvor Grejs boede har måttet give op for tidens store økse, der i Hammer Bakker synes at have haft et endog særlig kraftigt bid.
Der står nogle Popler ved en af de nyanlagte veje omkring Åndssvageanstalten syd for Kvindehjemmet, der ligger en åben plads, Granerne ligesom trækker sig tilbage til de tre sider.
Her har Skovfogdens hus stået. Syldsten og murbrokker stikker frem af grønsværet på tomten.
To høje Asketræer luder ind over den glemte have med dens diges rester, dens hensygnende bevoksning af Hvidtjørn, Abild, Poppel, Rodskud af gamle Kirsebærtræer, Rosenstokke.
Herud fra kom han, den gamle Grejs Skovfoged, med sin egekæp, tidligt, i den første dæmring, før brokken endnu var gået i sin grav, at forrette sin dont etsteds ude i skovene.