78. Brødland.
Smukkest tager Brødland sig ud, når man ad Kirkevejen sydfra har lagt plantagen bag sig og på een gang stilles stedet i sin helhed for øje, husene, træerne, de tilgroede haver, den efter omstændighederne smilende grønne eller gyldent tilsåede bakkeskråning, Møllen, knejsende øverst på den gamle mølletomt, kraftfuld og indtrængende som mesterens bomærke, der påtrykkes kunstværket, forinden det er fuldendt.
Til venstre i billedet, hvad der her vil sige på den vestre side af Kirkevejen, ligger tomten af Niels Hostrups hus, nu en firkantet plads med træer, resterne af en kålgård, hvis læbælte i syd af høje graner som karakteristisk enkelthed i særlig grad evner at fange øjet.
Bag granerne diger og digerester med små Seljepil, med Hyld og Poppel, rækker af gamle mossede Stikkelsbærbuske, rodskud af Blomme, forkomment og fattigt det hele.
Men mindets fugle rører vingerne herinde, svagt suser det i granernes toppe, tungt duver de døende træer, ødet spinder sin vise i Niels Hostrups have, medens livets toner kommer andensteds fra, ovre fra Per Ejlersens og Kig-Marinuses, hvor der skiftevis kaldes til kaffe og hamres på et vognhjul med en klinger og brutal lyd.