81. Søndergaard i Brødland.
Medens Brødland - foruden at være navnet på et gammelt ryd, en gammel bebyggelse på »brudt land« - almindeligvis opfattes som indbegrebet af fjernhed, af frodighed og ynde etsteds oppe i lyngen i Hammer Bakker og hvis karakter af oase på baggrund af de mørke nåleskove, øde dale og golde overdrev, der omgiver stedet til alle sider, i virkeligheden understreges og fremhæves i ikke ringe grad netop af de tre nys beskrevne hustomter, Niels Hostrups, Niels Martinuses og Niels Møllers, hvis tætte trævækst ligesom udfylder perspektivet, er der på Brødland en fjerde bebyggelse, som disse nu en hustomt kun, der fik den lod fra begyndelsen af at falde uden for billedets ramme.
Denne bebyggelse er handelsmanden Søren Hansens gård, Søndergaard i Brødland.
Oprindelig en udflytter fra det nuværende Per Ejlersens lå Søndergaard afsides på sine magre sandmarker ved vejen midt mellem Brødland og Pælshus, den diagonal på kortet fra Kirkevejen til Kongevejen, der fortsættes til Østbjerg og som under påvirkning af umindelige tiders slid af færdsel og tøbrudsstrømme er nedbrudt til en ternmelig dyb hulvej.
Granerne står hoje og sorte og tæt ind på livet af tomten, hvor Søndergaard lå.
Lidt Stikkelsbærris på en lysning i skoven, såre småt, rester af Blommetræer på nippet til at kvæles af de robuste graner, rodskud af Gråpil langt inde i træernes krypt, underlige gulgrønt fosforescerende lysskud, død og forkrænkelighed og ligfarver midt i den groende skov.