84. Per Røv
De kaldte ham Per Røv, da han en sen aften kom herop og tømrede sig et skur for natten - uden smil og uden at blues.
Gemenheden heri lodes af alle parter uopfattet. Alle var de i Hammer Bakker for arme til spøgefuldheder.
Gennem årene, han færdedes her, gik det endog omsider i glemme, at navnet var uhøvisk.
I aktstykker fandt man det efter hans død indført for nemheds skyld.
Nogen uvilje mod manden nærede ingen. Selv kaldte han sig for Per Pedersen.
Per efterlod sig, da han rejste bort, en grøn plads i landskabet syd for Tusborg - han plantede aldrig et træ - nu er også den snart slettet ud; nye vejanlæg fra Skeldal til gårdens nordlige lodder har bortædt stedet, hvor den lå.