Retur til kort h-hh.dk Hustomter Fortidsminder Mindeskrift

Horsens Hammer Hjemstavnsforening

Hustomt nr. 87
Hustomter ved Mosen

87. Mose-Smeden.
Bag Peber-Kræns glemte have ligger Smedebakken og bag Smedebakken ligger tomten af en gammel smedje og her smedede Mose-Smeden tidligt og silde, så lyden af hans hammer og ambolt klang fra Møgelmose til Brødland.
Mose-Smeden boede i stedet Mosen, men før Peber-Kræns tid, dengang denne boede i Torndal.
Hvor Mose-Smedens værksted lå bag Smedebakken - stedet vises endnu på målebordet af 1885 - bøjer nu kraftige og iøvrige bøge deres kviste over en græsbevokset plads, der ved sin plane beskaffenhed lige netop røber, at den engang er tildannet under menneskehånd.
Ellers har han ryddet godt op efter sig, Mose-Smeden, - om ikke andre efter ham.
Stedet er vanskeligt at eftervise nu og den røde rust og de emmer, man ligesom anede kunne vise en vej, er forlængst indgået som bestanddel i løvets bladgrønt og opsuget af de grønne græstuers blanke strå.

Ser man nøje efter på det historiske kort har smedien ligget på den nord-østlige kant af en rundhøj.

Denne rundhøj kan ses på Fund og fortidsminder.

Kilde:
Niels Hedin's Hammer Bakker bog fra 1931