90. Simon Jørgensen.
Vandsteddal er en tør og lidet frugtbar lavning og de vandstrømme og væld, der i en fjern fortid eroderede den ud af sandmasserne, er forlængst holdt op med at rinde.
Set fra Torndals høj ligger dalen gul med noget af en ørkens bitterhed over sig - to gamle gårde, Simon Jørgensens og Vej-Sørens helt nede ved Blæshøj midtvejs i dalen er ene om at dele stedets fattige høst.
Øverst i Vandsted nærmest Torndals høj havde en gartner, Nitske ved navn, et hus der brændte.
Tomten heraf er det, der ligger tilbage syd for vejen og som med sine grønne træer og buske, sin Malurt og sin Spiræa danner en lige så frodig som malerisk set frisk og livlig afveksling i alt det blegt forkomne, der ellers giver stedet sit præg.