92. Bitte Ole.
Den nordøstlige fjerding af Hammer Bakker afsluttes mellem landsbyen Grindsted og Hammer Sø i et stærkt udtunget bakkeland.
Vil man anlægge en mere detaljeret målestok over dette landskab eller muligt udtrykke sig herover i billeder, kan man sige, at bakkelandet hviler over de jævne nordlige flader som en mægtig knyttet hånd, hvor Dybdal, Mellemdal og Hestedal er de tre furer mellem fingrene, bakketungerne selve de tykke fingerled, gravhøjene herpå lige så nærliggende håndens knoer.
Hvor de tre nævnte dale huler sig ned fra højlandet, har der til forskellig tid ligget tre småhuse, af hvilke det ene - det der faldt sidst - lå i tilslutning til Dybdal hinsides denne og umiddelbart under den østligste gravhøj
Bitte Oles Høj
n nærmere beskrivelse af dette hus eller tomten heraf vanskeliggøres ved den ravage, den kommunale grusindustri har påført stedet, højen såvel som tomten.
Op af denne jærngråt eller okkergult farvede virksomhed, hvor hver opkastet grusdynge er gold som ovnglødet slagge, rager der afsvedne skud af Kirsebærtræer og Hyld, rester af et dige, hvor Stikkelsbærbuske står bladløse og nedtrampede, troligt nok levende endnu, men på hvad?
Her boede Bitte Ole, der lånte navn til stedet og højen.
Fra dennes top havde Bitte Ole udsigt til et smilende landskib med grønne skovpartier ned ad højlandets østlige affald - om han havde sans for det - og den stolteste solopgang i Hammer Bakker,