93. Jens Jakobs tomt
Jens Jakobs hus lå i tilslutning til Mellemdal, men vildnis af forkrøblede Blommetræer, der udartede og blev til pur med stammer så tynde som Hasselkæppe har forlængst taget stedet i besiddelse, en grædende Gråpil bøjer ensom og forladt sin krone over et udtørret vandhul, tydeligt nok i tidligere tid husets brønd.
Jens Jakobs glemte have ligger smukt og iøjnefaldende på den træløse slette, hvor en vej fra Højhuset snor sig nedad mod Dybdal på grænsen mellem lyng og skov, mellem storladen forkommenhed og forjættende fylde.
Soldage i Højhuset vinder i perspektiv gennem erindringen om freden og ensomheden omkring Jens Jakobs tomt.