100. Nørre Østbjerg.
Nørre Østbjerg. I Østbjergdalen, landskabeligt set den største og frugtbareste dal i Hammer Bakker, af storladen og oprindelig støbning, udmejslet som med en kunstners hånd, trange slugter foran dristige styrt - tillige den blideste og skønneste, Soldalen, hvor lyngen blomstrer og kornet modnes tidligere end andensteds i bakkerne, ligger de beskedne rester af grundvolden af den gamle gård Nørre Østbjerg, der for henved en snes år siden købtes af Sagfører A. Olesen til nedrivning.
Denne tomt af Nørre Østbjerg, denne grundvold for et steds historie gennem flere århundreder, - Ja, når dette skrives, er stedet under plov.
Sidste sommer var her en grøn plads, fra hvis ribbede tuer den blide Malva, Havekatosten, skød op og lyste med sine sarte hvide eller rosafarvede kroner, blomstrede og satte frø.
Nu kommer den ikke mere. Ved vejen tæt om stedet, hvor Paradisdalen begynder at snævre ind, Kællingbak' fra vest og Østbjerg Bak' fra øst tager på at samle sig som kæberne i en saks, suser i vinden tre hårdføre graner, hvilke de udjævnende tendenser i Hammer Bakker endnu ikke har evnet at slå livet ud af nålene på. — Lad da disse stå — et tegn i landskabet, en rune, en treklang, stedet, hvor engang husene på Nørre Østbjerg bredte sig med grøn møddingpøl, svirrende fluer og kaglende høns.